|
|
Beskrivelse af projektet

Grænsen ved Skomagerhus
Kruså Tunneldal ligger i kommunerne Harrislee (D) og
Bov (DK, nu Aabenraa). I bestræbelserne på at pleje natur og landskab i
tunneldalen, har kommunerne allerede inden projektets start arbejdet
tæt sammen. Men det er først med finansiel understøttelse fra Den
Europæiske Union, via Interreg IIIa-programmet, at et egentligt
dansk-tysk naturbeskyttelsesprojekt er blevet til virkelighed.
Projektet er gennemført i årene 2003-2005.
Projektets vigtigste mål er:
-
Forbedring af vandkvaliteten i Krusåen
-
Formindskelse af næringsstofbelastningen i vandløb og dalområde
-
Retablering af passagemuligheder i vandløbene
-
Understøttelse og udvikling af det typiske tunneldalslandskab
-
Understøttelse og udvikling af værdifulde småbiotoper
-
Forbedring af publikums muligheder for oplevelser og information i
tunneldalen
|