Cyklister i Kollund SkovAndre ture

Tunneldalen kan via de mange vandreruter, opleves på egen hånd.

Et delmål for projektet, er at forbinde de eksisterende stiforløb, så der er sammenhæng over grænsen.

Dansk sprog Deutscher Sprache

 

De fire nedenfor foreslåede ture er ikke markeret i landskabet, så print kortet ud og tag det med.

Gennem Niehuus tunneldal - længde ca. 7km (gul)

Efter at der er lavet en passage mellem Gendarmstien og Karlsbergweg, så kan man nu gå en rundtur nord for Niehuus, hvor tunneldalen byder på mange udsigter over området.

Rundt om Kruså Møllesø - 5 km (rød)

Med Kruså vandmølle som udgangspunkt, kan man gå rundt om Kruså Møllesø. Halvdelen af turen er på offentlige veje. Man kommer igennem dalen med store tagrørsbevoksninger og enge. På den sydlige højderyk, er der en storslået udsigt over søen.

Fra Kruså til Flensborg Fjord - ca. 5 km (grøn)

Denne vandrerute følger Krusåens nedre forløb:
Fra Kruså går ruten på dansk side gennem skov og forbi kilder i dalbunden, til grænseovergangen ved Skomagerhus ved Flensborg Fjord. Herfra går turen gennem Kupfermühle bebyggelsen tilbage til Kruså.

Rundt om Niehuuser sø - ca. 5 km (blå)

På denne tur, rundt om Niehuus Sø, kan man opleve den gamle kirkevej fra Niehuus til Bov kirke. Man kommer her forbi den tidligere borg ved Niehuus, borgbanken ses tydeligt i landskabet.

Af andre ture gennem Kruså Tunneldal kan nævnes: