• Projektet
• Naturen
  • Landskabs-
    historie
  • Kilder
  • Bække
  • Krusåen
  • Søer
  • Moser
  • Enge
  • Skove
  • Slugter
  • Kort - naturområder
• Historie
• Oplevelser
• Download
• Kort
• Forside

Kruså Tunneldal blev formentlig dannet ved erosion med smeltevand, som løb i tunneler under isen i slutningen af sidste istid (d.v.s. for 10.000 - 15.000 år siden). Med smeltevandet blev store mængder ler, sand og sten skyllet ud foran isen, hvor det aflejrede sig i et tykt lag tæt på isen, og i et tyndere og tyndere lag mod vest. Tunnelåbningen må have ligget ved Søndermosen, for netop derfra falder terrænet i flere retninger mod vest.
Da isranden i en længere periode lå stille i området omkring Kruså Tunneldal, er jordbunden præget af mange forskellige geologiske udgangsmaterialer.
Umiddelbart vest for isranden, hvor smeltevandsstrømmene var kraftigst, blev aflejret sten og grus i store mængder. Jordbunden er altså meget grovkornet, hvorfor regnvand hurtigt synker ned gennem jordlagene. Som følge af terrænforholdene afledes en stor del af vandet til Flensborg Fjord, selv om nedbøren falder vest for det terrænmæssige vandskel. Området umiddelbart vest for isranden er på grund af den hurtige grundvandsdannelse da også præget af sin mangel på vandløb.
Øst for isranden udgøres det geologiske udgangsmateriale dels af en blanding af aflejringer, som isen har medbragt og efterladt i frosset tilstand og dels materialer, som er aflejret under afsmeltningsfasen. Man kan inden for korte afstande finde både moræneaflejringer, smeltevandssand mv.

Landskabet efter isens bortsmeltning
Ved isens bortsmeltning blev tunneldalens stejle sider og bund blottet. Bunden af dalen stiger stedvist ret kraftigt. Således sker der, over den 1 kilometer lange strækning fra Nyhus Sø via Haraldsdal til Søndermose, en stigning på ca. 30 meter. I modsætning hertil stiger dalbunden blot 12 meter over den 6 kilometer lange strækning fra Flensborg Fjord til Nyhus Sø.
Da isen var smeltet væk faldt der stadig store snemængder om vinteren, og vegetationen har været meget sparsom. Smeltevandet fra sneen har gravet i jordens overflade, og har dannet de små kløfter og sidedale som kan ses i tunneldalens sider. Den mest markante sidedal, Smedeby Grube, ligger lige nordvest for Kruså Møllesø. I dag sker afstrømningen af vand fra landskabet omkring tunneldalen stadig via de små sidedale, til Krusåen og Flensborg Fjord.

Dannelse af eng- og mosejord
Efter istiden er jordens overflade blevet dækket af vegetation, og dermed også af planterester som er blevet blandet op med jordens øverste lag.
Den høje grundvandsstand i tunneldalens bund, samt jævnlige oversvømmelser fra Krusåen har givet en høj jordfugtighed i dalen. I den fugtige, iltfattige jord nedbrydes planterester kun langsomt, og med tiden er der blevet dannet en jord, som er rig på organisk materiale. Det er den bløde, fugtige eng- og mosejord som kan ses i dag, og som dækker det meste af tunneldalens bund.