Enge
Fugtig eng med dyndpadderok (Equisetum fluviatile) og lav ranunkel (Ranunculus
repens)
Enge og græsmarker med sortbroget kvæg og
limousine-kvæg er et karakteristisk landskabsbillede i den sydlige del
af tunneldalen. Her har Stiftung Naturschutz købt ca. 30 hektar græs
og eng, som nu er bortforpagtet til en lokal landmand. Arealet må
hverken sprøjtes eller gødskes.
Ud over det dyrkede græs findes forskellige andre
plantearter, alt efter fugtighed og næringsindhold i jordbunden. På de
stejle skrænter med leret-sandet jord ses grønne rajgræs-marker med
Hvidkløver, Almindelig Hundegræs og Almindelig Kvik. Kun enkelte urter
som f.eks. Tusindfryd (Bellis) og Mælkebøtte giver en smule farve i
billedet. Dér hvor det er lidt fugtigere vokser tillige Knæbøjet
Rævehale og Stortoppet Hvene.
Enge der græsses ved Niehuus Sø/Berghofstrasse
På lidt mere næringsfattige græsarealer er de
karakteristiske græsarter Kamgræs, Vellugtende Gulaks og Almindelig
Hvene. Her kommer desuden lidt flere urter i spil: Høst-Borst,
Almindelig Kongepen, Håret Høgeurt og Almindelig Brunelle, der alle
giver lidt kulør til de grønne flader.
Jordbunden i tunneldalens bund består af lavmosetørv.
Engene i nærheden af Krusåens løb er så fugtige, at de ofte ikke
drives landbrugsmæssigt længere. Et eksempel er lavningerne nord og
vest for Niehuus, som nu er bevoksede med Kær-Star, Top-Star, siv og
Rørgræs. På de braklagte enge breder sig nu Almindelig Mjødurt og
Lodden Dueurt med deres hvide hhv. lyserøde blomsterstande. Nogle
steder trives Eng-Kabbeleje, Toradet Star og den sjældne Langakset
Star. |
